Quinta de Tourais har været i Coelho familien i 3 generationer, og det var først i 1999, at man selv begyndte at producere vin. Indtil da havde man solgt druerne til et eksport firma, der brugte dem til at lave portvin. I dag har vinhuset 3.8 hektar jord med 17.000 vinranker. Huset satser 100 % på rene Duoro sorter, som giver unikke vine og afspejler både området og landet hvori de gror. Der findes omkring 30 forskellige druesorter på markerne, de fleste på ranker der er mere end 60 år gamle. Huset forsøger at inkorporere de værdifulde ting de har lært gennem traditionel produktion med de nyeste teknikker, så man virkelig kan mærke den passion, der har været gennem hele processen. Til sidst kan det nævnes, at husets navn betyder ”Tyrens gård”, og man kan da også se tyren afbilledet på flere af husets flasker.
Portugal er et af verdens ældste vinproducerende lande, og faktisk er deres appellations system (Denominação de Origem Controlada) 200 hundred år ældre end det mere velkendte franske system. I Douro er der fundet tegn på vinproduktion helt tilbage fra det 3. Århundrede, og derfor har Portugal to vin regioner der er beskyttet på UNESCO’s verdensarvs-liste: Pico Island og så Douro, hvor Quinta de Tourais ligger. Regionen er centreret omkring Douro floden, og er mest kendt for portvin, men producerer også mange kvalitets rødvine, der efterhånden er ved at opnå anerkendelse verden over.