Tierra Calma, Sierra de Gredos, D. O. MadridPagos de Mogar, Ribera del DueroCuna de Maras, RiojaAuntsfield Estate, Marlborough, New Zealand

MV Cabernet, Paxton Winery, McLaren Vale, Australien

Varenummer:
06-02-03
Leveringstid:
Lev. 1 - 6 dage
Lager:
 
MV Cabernet er lavet på 100% Cabernet Sauvignon. Dyb og tæt i farven med noter af kanel og muskatnød, med et touch af lakrids og solbær. I munden smager man først ribs og krydderier og senere en sympatisk antydning af de franske fade. Vinen giver det bedste fra begge verdener: Fantastisk når ung, og utroligt sympatisk når 10-15 år gammel. Vinen har ligget 14 måneder på nye og brugte store franske fade (500 liters), før den blev tappet på flaske.

Pris pr.stk. ved 1 Stk
139,95  DKK
Antal
Køb
MV Caberne,t Fra Paxton Winery i McLaren Vale i Australien, er lavet på 100% Cabernet Sauvignon. Dyb og tæt i farven med noter af kanel og muscatnød, med et touch af lakrids og solbær. I munden smager man først ribs og krydderier og senere en sympatisk antydning af de franske fade. Vinen giver det bedste fra begge verdener: Fantastisk når ung, og utroligt sympatisk når 10-15 år gammel. Vinen har ligget 14 måneder på nye og brugte store franske fade (500 liters), før den blev tappet på flaske.

Distriktet:

I delstaten South Australia, i zonen Fleurieu, finder vi regionen McLaren Vale, som er ét af Australiens indiskutabelt bedste vindistrikter. Klimaet er mediterrant, med høje dagtemperaturer og lave nattemperaturer. Det store udsving i temperaturen skyldes påvirkning fra den fjord-lignende bugt Gulf St. Vincent, som er med til at sikre de kølige nætter. En anden ikke ubetydelig faktor er, at vinmarkerne ligger i op til 300 meters højde, hvilket også sikrer natkølighed. Kølige nætter betyder længere modningsperiode for druerne som derved opnår større kompleksitet end de druer som gror i et udelukkende varmt klima (dag og nat).
De første vinmarker er etableret her i 1838 af en engelsk landmand ved navn John Reynell. En af hans arbejdsmænd, Thomas Hardy, grundlagde i 1853 vindynastiet “Hardy Wine Company” som i dag er et af Australiens største vinfirmaer.

I dag er regionen McLaren Vale vidt berømt for sine gode vine, som fremstilles af mere end 120 vingårde hvoraf de mest berømte er d’Arenberg, Geoff Merrill Wines, Tatachilla, Chapel Hill og Paxton Winery.
I McLaren Vale må vinstokkene, som er nogle af de ældste i Australien (op til 120 år), ikke kunstvandes. De væsentligste røde druer i området - og de druer som gør sig bedst her - er Shiraz, Grenache og Cabernet Sauvignon. På hvidvins-siden trives Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling også rigtig godt her, og i de køligste områder findes der også fremragende Viognier.