Tierra Calma, Sierra de Gredos, D. O. MadridPagos de Mogar, Ribera del DueroCuna de Maras, RiojaAuntsfield Estate, Marlborough, New Zealand

Domaine de Château Coujean, Saint Chinian, Languedoc, Frankrig

   

Familien Guy overtog Domaine Coujan i 1868. På det tidspunkt havde huset allerede en lang historie som det er for omfattende at komme ind på her. Familiens kærlighed til natur og vin har blomstret der siden, idet de har gjort deres ypperste for at udnytte den sjældne og storslåede rigdom i Saint Chinian’s jorde.

”Se for dig, ligesom Francois Guy gjorde i 1868, en jordbund af fossile koraler, ideel til dræning af en vingårds jorde og til plantning af vinstokke. Tilføje dertil nogle super-passionerede mennesker og du vil bedre kunne forstå, hvordan Coujan-vinene har opnået deres berømmelse”. Det er sådan Florence Guy beskriver sin vingård og sin familie. Det er i dag Florence, der driver vingården og er winemaker. Hun vil byde dig velkommen til enhver tid hele året rundt, da den mest effektive måde at forstå stedets charme på, er ved at besøge det. Ikke alene kan du nyde de usædvanligt smukke omgivelser, hvor mere end 60 påfugle regerer eller prøver på det (de pryder husets etiket). Men du kan også opleve de særlige kendetegn, der gør sig gældende i hver årgang ved en vinsmagning i husets ualmindeligt smukke smagslokaler.

Distriktet: 

I det sydlige Frankrig er der masser af sol og ideelle betingelser for vinproduktion, måske de bedste i Frankrig. Alligevel har man hidtil vægtet kvantitet frem for kvalitet. Men indenfor de seneste årtier er der blevet søsat så mange gode og lovende tiltag, at det nu er realistisk at tale om området som fremtidens nye store stjerne på vin-himmelen. Det er herfra, vi i fremtiden skal hente højkvalitets-vine, som det er til at betale for. I starten af 1970’erne harmoniserede Frankrig og Italien deres vinpolitik, hvilket betød at vin kunne bevæge sig frit over grænsen. Måske mod forventning hos nogle, betød dette, at millioner af liter syditaliensk vin nu flød rundt i Languedoc-Roussillon’s kæmpe blandingskar. Vinkøbmændene klappede i deres hænder, den italienske vin var billigere end den billigste franske, og også forbrugerne var glade.

Hvem, der derimod ikke var glade var naturligvis vinbønderne. Deres indtjening blev halveret fra 1968 til 1972, og det samtidig med at leveomkostningerne steg markant. Som det nok er de fleste bekendt, er franskmændene gode til at markere, hvis der er noget de er utilfredse med. Så efter afbrændingen af et par borgmesterkontorer og sænkning af nogle vintankskibe, indså myndighederne at her nok var et problem. Herefter vedtog man at betale vinbønderne for at rydde flade vinmarker langs kysten, og man opildnede til tilplantning med bedre druer og flytning af vinmarker til det køligere bagland.  Hele krisen har nu fået en lykkelig udgang, flere og bedre faciliteter til turister (turismen er vokset med 5 millioner besøgende årligt) og de vinmarker, man plantede i 1970’erne, har nu et rodnet, som gør, at vinene herfra er flotte og karakterfulde.  Fra kun at have to små appelationsområder, har man nu over tyve. Det er en officiel anerkendelse af, at der laves god vin i området. Denne udvikling vil givetvis fortsætte helt af sig selv. Et andet tegn er, at nogle af Frankrigs fremmeste vinproducenter i øjeblikket etablerer sig i Languedoc-Roussillon, folk som Jean Luc Colombo fra Rhône-dalen, Michel Laroche fra Chablis - for bare at nævne et par stykker.