Tierra Calma, Sierra de Gredos, D. O. MadridPagos de Mogar, Ribera del DueroCuna de Maras, RiojaAuntsfield Estate, Marlborough, New Zealand

Doga delle Clavule, Toscana

   
Det var i 2001, at Elisabetta Gnudi (ejer af Borgo Scopeto i Chianti Classico og Caparzo i Montalcino) købte ejendommen Doga delle Clavule nær Magliano, med 45 ha. vinmarker, samlet på en skråning i en højde af 120-190 m. Alt i alt er der 130 ha. jord, og der er derfor mulighed for mere beplantning, som allerede nu er oppe på 60 ha., hvoraf de 20 ha. producerer Morellino, 7 ha. Bianco Toscana og resten Rosso Toscana IGT. Jordbunden består mest af aflejringer med en del kalkholdige lommer. Bjerget Amiata mod nord beskytter området mod kølige vinde, og indflydelsen fra Middelhavet giver et stabilt klima.
 
Nye produktionslokaler blev bygget i 2004 og er siden blevet udstyret med det sidste nye inden for vinproduktion. Første årgang under Elisabetta Gnudis ansvar var 2003. Hendes mål var at være meget tro over for områdets klassiske karakter: Vine med stor aroma og fylde, med nuancer af kirsebær, lakrids og vilde bær.