Tierra Calma, Sierra de Gredos, D. O. MadridPagos de Mogar, Ribera del DueroCuna de Maras, RiojaAuntsfield Estate, Marlborough, New Zealand

Rioja - Spaniens vinperle

Der er skrevet et utal af bøger om Bourgogne, Bordeaux, Piemonte og Toscana for nu bare at nævne nogle. De er skrevet, fordi her er tale om, at de hver især har noget at byde på ud i diversiteten i deres vine, de har noget at byde på rent historisk, de byder på forskelligartede vækstbetingelser indenfor et begrænset område, og der kunne nævnes flere grunde.

Når man så leder efter bøger om Rioja, er det forsvindende få, om nogle overhovedet, der findes. Ikke at jeg ønsker eller evner at skrive en sådan. Men jeg undrer mig hver gang jeg besøger dette fantastiske område over hvor lidt bevågenhed Rioja i virkeligheden får. På trods af at vinene her også har mange forskellige udtryk, hvis man bevæger sig bare få kilometer. Her er forskelligartet jordbund, her er let skrånende til stejle skråninger, her er mikroklimaer langs Ebro og lavninger på skråningerne, som temperaturmæssigt afviger fra skråningens "normaltemperatur" i vækstperioden. Her er de kølige vinde fra Biscayen og slutteligt, her er rigeligt med solskinstimer.

Sammenligner man f.eks med Bourgogne, så har Rioja flere strenge at spille på i form af druer og derved mulighed for blends og monovariataler.

På vores besøg hernede har vi i denne omgang bl.a smagt rustikke kraftkarle hos Tentenublo Wines, bløde og indsmigrede vine hos Bodegas Artuke, elegante nærmest burgundiske vine fra vores egen import Cuna de Maras, majestætiske og super potente blends og monovariataler hos et andet af vores vinhuse - Bodegas Tritium.

www.baekkelundvine.dk finder du vores nuværende bud på et spændende sortiment fra Rioja. Dette suppleres i løbet af få dage med yderlige vine herfra.

Det er derfor vigtigt at kende historien bag vinen, når du køber Rioja. Gør du det, venter der dig fantastiske vinoplevelser.