Tierra Calma, Sierra de Gredos, D. O. MadridPagos de Mogar, Ribera del DueroCuna de Maras, RiojaAuntsfield Estate, Marlborough, New Zealand

Languedoc-Roussillon


I det sydlige Frankrig er der masser af sol og ideelle betingelser for vinproduktion, måske de bedste i Frankrig. Alligevel har man hidtil vægtet kvantitet frem for kvalitet. Men indenfor de seneste årtier er der blevet søsat så mange gode og lovende tiltag, at det nu er realistisk at tale om området som fremtidens nye store stjerne på vin-himmelen. Det er herfra vi i fremtiden skal hente højkvalitets-vine, som det er til at betale for.

På strækningen fra Rhone-flodens udløb og ned til den spanske grænse, laves næsten halvdelen af al fransk vin, og det er desværre stadig kun et fåtal af dem, der kæles for. Langt den største del af disse vine laves for at blive drukket her og nu eller for aldrig at blive drukket. Der har nemlig indtil for nylig været penge i at producere overskudsvin til EU's vinsø, det forsøges nu stoppet. Hvert år laves der over to milliarder liter vin uden oprindelsesgaranti, det er mere end 10 gange danskernes årlige vinforbrug. Der er stadig druer i området, som giver op mod 30.000 liter pr. hektar, hvilket er enormt og cirka 10 gange mere, end områder hvor man laver kvalitetsvin.

I starten af 1970'erne harmoniserede Frankrig og Italien deres vinpolitik, hvilket betød at vin kunne bevæge sig frit over grænsen. Måske mod forventning af nogle, betød dette at millioner af liter syditaliensk vin nu flød rundt i Languedoc-Roussillon's kæmpe blandingskar. Vinkøbmændene klappede i deres hænder, den italienske vin var billigere end den billigste franske, og også forbrugerne var glade. Hvem der derimod ikke var glade var naturligvis vinbønderne. Deres indtjening blev halveret fra 1968 til 1972, og det samtidig med at leveomkostningerne steg markant. Som det nok er de fleste bekendt er franskmændene gode til at markere, hvis der er noget, de er utilfredse med. Så efter afbrændingen af et par borgmesterkontorer og sænkning af nogle vintankskibe indså myndighederne at her nok var et problem. Herefter vedtog man at betale vinbønderne for at rydde flade vinmarker langs kysten, at opildnede til tilplantning med bedre druer og flytning af vinmarker til det køligere bagland.

Hele krisen har nu fået en lykkelig udgang, flere og bedre faciliteter til turister (turismen er vokset med 5 millioner besøgende årligt), og de vinmarker man plantede i 1970'erne har nu et rodnet som gør, at vinene herfra er flotte og karakterfulde.

Fra kun at have to små appelationsområder har man nu over tyve. Det er en officiel anerkendelse af, at der laves god vin i området. Denne udvikling vil givetvis fortsætte helt af sig selv. Et andet tegn er at nogle af Frankrigs fremmeste vinproducenter har gennem de seneste år etablerer sig i Languedoc-Roussillon, folk som Jean Luc Colombo fra Rhône-dalen, Michel Laroche fra Chablis - for bare at nævne et par stykker.