Auntsfield Estate, Marlborough, New Zealand
Auntsfield er Marlboroughs første vingård. Den blev første gang etableret som vingård i 1873 af David Herd som faktisk producerede vin her i over 50 år før man omlagde produktionen på jorden til fåreavl. Da Linda & Graeme Cowley købte gården var der ikke en eneste vindrue på markerne og det var først da de begyndte at grave lidt i gårdens historie, at de opdagede at gården faktisk var Marlboroughs allerførste vingård. Gemt væk i en af de utallige græsbakker på gårdens jorde finder vi da også den første vinkælder, bygget i 1873. Den er bygget i træ og overdækket med jord, hvilket sikrer en konstant kølig temperatur, gulvet er ligeledes den bare jord. |