Tierra Calma, Sierra de Gredos, D. O. MadridPagos de Mogar, Ribera del DueroCuna de Maras, RiojaAuntsfield Estate, Marlborough, New Zealand

2015 El Valle, Cuna de Maras, Rioja Alavesa

Varenummer:
030903
Leveringstid:
Lev. 1 - 6 dage
Lager:
 
Farven er tæt og mørk, nærmest blækagtig i denne 2015 El Valle, Cuna de Maras.

Næsen er stor frugtkoncentration med et underlag af mandler og abrikoskerner. Vaniljen fra fadet er elegant integreret i denne duft-vin. I munden finder man igen den store frugtkoncentration, hvor nu mørke kirsebær trænger sig på sammen med krydderurter, bouquet garni. Fadet er diskret i baggrunden i denne feminine, men kraftfulde, Tempranillo.
Pris pr.stk. ved 1 Stk
299,00  DKK
Antal
Køb
El Valle 2015 er lavet på 100% Tempranillo fra marken El Valle i Rioja Alavesa. Winemaker Iñigo Garrido fra Cuna de Maras fremhæver netop El Valle's druer som værende af konstant højere kvalitet end druerne på de omkringliggende marker. Det særlige mikroklima på marken sikrer hurtigere modning af druerne og derved optimalt modning selv i svære år. Iñigo fremhæver desuden større farvekoncentration, druer med større kompleksitet og optimalt modne tanniner. Vinen gærer på 500 liters franske egetræsfade og lagrer derefter 18 måneder på samme fade. Der produceres kun 900 flasker årligt af denne vin.

Farven er tæt og mørk, nærmest blækagtig. Næsen er stor frugtkoncentration med et underlag af mandler og abrikoskerner. Vaniljen fra fadet er elegant integreret i denne duft-vin. I munden finder man igen den store frugtkoncentration, hvor nu mørke kirsebær trænger sig på sammen med krydderurter, bouquet garni. Fadet er diskret i baggrunden i denne feminine, men kraftfulde, Tempranillo som nu danser ballet på tungen med sine fløjlsbløde og indsmigrende tanniner. En elegance som står i skærende kontrast til fordums svulstige fadbamser.
Rioja er opdelt på flere måder bl.a i regioner, hvor den baskiske region gennem tiden er blevet berømt for sin løsrivelsesiver. Men i vinmæssig hensende er opdelingen tredelt. De to underdistrikter Rioja Alta og Rioja Alavesa er højtliggende i 400 - 1200 meter, hvor det tredje underdistrikt Rioja Baja er lavtliggende. Derudover er der en væsentlig klimatisk forskel, hvor Alta og Alavesa er køligere qua den høje beliggenhed men også den relative tætte forbindelse til Biscayen og det kølige Atlanterhavsklima. Her adskiller Baja sig ved den tydelige påvirkning fra Middelhavet og dets varmere klima.

Bjergkæderne Sierra de Cantabia mod nord og Sierra de Castejón mod syd danner et klimatisk værn, som faktisk gør somrene relativt kølige i forhold til andre vindistrikter i Spanien. Temperaturerne kommer sjældent over 30 grader og faktisk skærmer Sierra de Cantabia mod nord mod det kølige Atlanterhavs klima, som uden bjergene ville umuliggøre vindyrkning her, ihvertfald med de nuværende druetyper.

I Rioja Alta består jordbunden primært af kalksten og ler men kan også visse steder indeholde større koncentrationer af jern og være fuld af småsten/grus.
Mod nord i Rioja Alavesa er det en meget karakteristisk kalkholdig ler-kalksten jordbund, der danner fantastisk grobund for vinstokkene på de for området meget stejle skråninger. Skråninger som også sikre at regnvand drænes relativ hurtig væk. Jordbunden i Rioja Baja består af meget frugtbar alluviale jorde med stort indhold af silt.

Denne El Valle 2015 er fra Rioja Alavesa.