Da druerne kommer fra to forskellige parceller, høstes og vinificeres de også separat og sammenstikkes efter endt fadlagring i 12 måneder på brugte franske egefade.
Dejlig krydret næse med violer, morbær og et strejf af eukalyptus. Stor og fyldig krop med en tydelig eftersmag af blommer. Vinens fløjlsbløde tanniner gør den til et behageligt bekendtskab allerede nu selv om lagring i yderligere 3-5 år vil udvikle vinen yderligere.
Her er fylde og styrke nok til den bedste bøf og til kraftige sammenkogte retter med okse eller lammekød.